20/5-06: Poesifestivalen ruller for 3. dag
LiteraturHaus bobler af poesi i disse dage. I går var der fulde huse til bl.a. Poesi d'action og MultimediePoesi, hvor publikum i den grad kunne opleve et frodigt møde mellem danske og internationale digtere. Poesien som grænseoverskridende kunstform var et stærkt omdrejningspunkt, og sammensmeltningen af ord, lyd og billeder gik rent ind. Festivalens sidste dag I dag tager vi hul på den sidste dag af festivalen. Hør oplæsninger på Assistens Kirkegård, oplev digtere fra fire kontinenter i en diskussion om lyrik og verden, leg med, når fire unge lyrikere mødes til Ordet går rundt, dans med, når festivalballet valser sig gennem natten, kom forbi til poetiske overraskelser og meget, meget mere. Poesifestivalen i billeder - dag 2
 Poesie i Københavns gader: Thomas Boberg, Roxana Crisólogo (Peru) og Marius Nørup-Nielsen  Ulf Karl Olov Nilsson (Sverige) Bernard Heidsieck (Frankrig) T.S. Høeg (DK) - fotograf: Ole Vilhelm Wagner
Pia Tafdrup i DR2 Deadline Et af hovednavnene på Københavns Internationale Poesifestival, digteren Pia Tafdrup, var i går, fredag, i studiet for at fortælle om sine egne erfaringer med at deltage på poesifestivaler verden over. Hør omtalen af festivalen og interviewet med Pia Tafdrup på dr.dk/dr2/deadline
|