Presseomtale
Her finder du interne nyheder fra LiteraturHaus, uddrag af pressens omtale af huset, anmeldelser af arrangementer, nye projekter og produktioner og meget mere. Så følg med.
23/3 - 2013: Hjernen har godt af digte
Digterne er unge. Det samme er det meste af publikummet, og mange må stå tæt bag afsnittet med stole og caféborde for at kunne se scenen. Det er torsdag aften, og jeg er til digtoplæsning på et stuvende fuldt Literaturhaus i København. Jeg er taget ud for at se, om poesien lever.
"Digte er fantastiske, fordi de beder os om at skabe vores egne billeder. Hjernen har godt af digte. De er sunde for os." udtaler LiteraturHaus' leder Paul Opstrup til Berlingske.
Læs hele artiklen her:
http://www.b.dk/kultur/hjernen-har-godt-af-digte
Ton und Träume festival september 2010
København kalder Rostock. Rostock ruft Kopenhagen. Dette er den første dansk-tyske lyd- og litteraturfestival. To danske og to tyske musikalsk-litterære ensembler mødes og smelter sammen. Klange, toner, lyde, ord og rytmer overvinder grænserne. De sproglige og litterære grænser og den Østersø, der ligger imellem os. Festivalen afholdes to dage i København og to dage i Rostock, universitetsby lige på den anden side af vandet og hovedstad i Mecklenburg-Vorpommern. Ton und Träume er arrangeret af Literaturhaus Rostock og LiteraturHaus i København i fællesskab. Er man forhindret den 16./17. kan festivalen også opleves i Rostock (i Peter-Weiss-Haus, Doberaner Strasse 21) den 24. og 25./9, hvor der sluttes af med en stor fest.
Københavns 5. Internationale Poesifestival 2010
Københavns 5. Internationale Poesifestival vil blive afholdt i dagene fra torsdag den 22. april til lørdag den 24. april 2010. Vi vil fastholde de gode takter fra de forrige år og værne om den specielle atmosfære, som LiteraturHaus lukker dørene op for. I 2007 præsenterede vi Konkret Poesi, i 2008 i Lydpoesi og litterære koncerter. I 2009 stod den på bl.a. Transsproglig poesi, i 2010 vil der være mange temaer i spil. Og naturligvis den årlige oplæsning på Assistens Kirkegård.
Vi inviterer en god blanding af anerkendte digtere fra ind- og udland, så alle interesserede kan få lyrikoplevelser ud over det sædvanlige under poesifestivalen.
God fornøjelse og på gensyn i LiteraturHaus!
Københavns 4. Internationale Poesifestival 2009
Københavns 4.Internationale Poesifestival vil blive afholdt i dagene fra torsdag den 14. maj til lørdag den 16. maj 2009. Vi vil fastholde de gode takter fra de forrige år og værne om den specielle atmosfære, som LiteraturHaus lukker dørene op for. I 2007 præsenterede vi Konkret Poesi, i 2008 i Lydpoesi og litterære koncerter. I 2009 står den på bl.a. Poesi og sprog, foruden den årlige hestevognsoplæsning gennem byens gader, samt oplæsning på Assistens Kirkegård.
Vi inviterer en god blanding af anerkendte digtere fra ind- og udland, så alle interesserede kan få lyrikoplevelser ud over det sædvanlige under poesifestivalen.
God fornøjelse og på gensyn i LiteraturHaus!
12/7-08: Et ganske særligt hus
Nørrebro-spillestedet LiteraturHaus har skabt sin helt egen profil med fokus på freejazz.
Af Kim Faber, JAZZ Live
4 ud af 6 stjerner
LiteraturHaus i Møllegade på Nørrebro har hjemme i den gamle metodistkirke Bethania, der blev bygget i 1892, og hver gang jeg kører forbi, minder lokaliteten mig om et tableau fra Manhatten eller Brooklyn. Litteraturhuset åbnede i 2005 og er i dag efter tysk forbillede det københavnske samlingssted for forfattere, litterater, kritikere - i det hele taget alle med kærlighed til det skrevne ord.
Desuden har LiteraturHaus siden 2006 været en del af jazz-festivalens officielle program med en ganske konsekvent fokusering på freejazzen.
Der er vel otte meter til loftet, og derfor virker lokalets 150 kvadratmeter af mere, end de er. Loftet er i øvrigt det gamle mørke, smukt udsmykkede træloft. Det er kort sagt et imponerende rum, som virkelig giver noget til musikken.
27/2-07: Dansk oversætterforbunds ærespris 2006
Dansk oversætterforbunds ærepris går til oversætteren Hans Christian Fink. Prisen vil blive overrakt i Kunststyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, København, den 2. marts 2007 kl. 16. LiteraturHaus ønsker Hans Christian Fink tillykke med prisen.
14/2-07: Radio om radio...
Initiativtager og radiomand, Niels Peter Juel Larsen, blev i går interviewet til radioen om arrangementet ”I begyndelsen var øret…”. Arrangementet byder de kommende dage på foredrag, montager og anden radiokunst.
13/2-07:LiteraturHaus på dagsordenen i Folketinget
Den 23/1 stillede Holger K. følgende spørgsmål til Kulturministeren: ”Hvordan stiller ministeren sig til mulighederne for at tildele institutionen Literaturhaus støtte, såfremt en sådan viser sig nødvendig for institutionens videreførsel?”
I sit svar 9/2 siger Brian Mikkelsen bl.a.:
”Jeg er meget opmærksom på det fine arbejde, Literaturhaus udfører, hvilket også afspejler sig i den gentagne økonomiske støtte fra Kunstrådet og dets fagudvalg.”
13/2-07: Nye udfordringer
Marie Starup har valgt at søge nye udfordringer og stopper i dag som kommunikationsmedarbejder i LiteraturHaus. Hun vil stadig have tilknytning til huset, da hun fortsætter som medlem i en task force, som netop skal etableres med henblik på at skaffe LiteraturHaus en driftsbevilling. Hun starter som Sales Planner hos Google 5/3-2007.
13/12-06: Succes med cubansk digterfilm
Mandag aften (11/12) var salen fyldt til bristepunktet, da LiteraturHaus havde premiere på den dokumentariske road-movie "Den grønne lastbil". I filmen følger vi den cubanske digter og lastbilchauffør Alberto Sicilia rundt i det smukke cubanske landskab.
Digteren Thomas Boberg indledte med et lille udvalg af Alberto Sicilias digte i egen oversættelse, og efter filmen præsenterede instruktøren Niels Boel holdet bag filmen og fortalte anekdoter om filmens tilblivelse. Det er nemlig ingen helt nem opgave at lave en film på Cuba. Det kræver tilladelse at filme, og det endte da også med, at filmholdet blev tilbageholdt og deres udstyr blev konfiskeret. Men med Niels Boels store overtalelsesevner og fotografen Steen Møller Rasmussens pausefilmning af asfaltstriber lykkedes det at overbevise det cubanske politi om filmprojektets ufarlige karakter...
Mange publikummer blev hængende efter arrangementet og forsynede sig med cubanske øl i baren.
4/12-06: 40 internationale kortfilm vises 19-20/1
Ny international kortfilmfestival viser film i LiteraturHaus
Selvom LiteraturHaus ellers holder lukket i januar, åbner vi dørene 19-20/1 2007 til fire arrangementer med kortfilm fra hele verden. Det sker i forbindelse med FilmPlatforms Kun.Kortfilm - International Short Film Festival 17-21/1 2007.
I løbet af to dage kan du se 40 kortfilm i LiteraturHaus, så der er lagt op til mange gode oplevelser for filmelskere.
Med Kun.Kortfilm flytter filmene ud af biograferne og ind på alternative fremvisningssteder som bl.a. LiteraturHaus. Der præsenteres film fra seks verdensdele, og mange af dem har modtaget priser på internationale filmfestivaler.
Under filmfestivalen uddeles tre priser. I den professionelle jury sidder filminstruktør Christian Braad Thomsen, skuespiller Sarah Boberg og filminstruktør Pia Bovin.
30/11-06: LiteraturHaus i tv og radio
LiteraturHaus - en del af kulturlivet i København
Se eller gense indslaget om LiteraturHaus og finkulturen i København, som blev sendt på TV2-Lorry 29/11 2006 i 19.30-udsendelsen. KONZOOM: Om finkulturelle tilbud i København.
Tidligere medieomtale af LiteraturHaus - VITA, P1 oktober 2006
Paul Opstrup, lederen af LiteraturHaus, er blevet interviewet af Mette Starch til radioprogrammet VITA. Det blev til to radioudsendelser, hvor han fortæller om sit engagement, om passionen for kunst og litteratur og om baggrunden for at starte LiteraturHaus.
30/11-06: LiteraturHaus søger praktikanter
Vil du arbejde med litteratur, kultur, formidling og PR?
Som praktikant i LiteraturHaus indgår du i det daglige arbejde i en travl kulturinstitution. Du er med til at udvikle, synliggøre og afholde litterære arrangementer samt koncerter, caféaftener, filmfremvisninger, udstillinger etc.
Du får mulighed for at arbejde med kulturbegivenheder
Du vil komme til at hjælpe en projektgruppe, som står for afholdelsen af København Internationale Poesifestival maj/juni 2007. Gruppen arbejder med følgende:
• Udvikling af programmet
• Korrespondance med forfattere fra ind- og udland
• PR og markedsføring
• Praktiske og koordinerende opgaver i forbindelse med afvikling af selve festivalen i dagene 31. maj til 3. juni 2007.
Derudover vil du få indblik i det daglige arbejde i LiteraturHaus, blandt andet:
• Opdatering og videreudvikling af vores hjemmeside www.literaturhaus.dk
• Løbende PR og formidling af aktiviteter i huset
• Praktiske og koordinerende opgaver i forbindelse med afvikling af arrangementer
Selvkørende, engageret og idérig
Vi forventer, at du har en stærk interesse for litteratur og kulturformidling. Det er vigtigt, at du kan lide at arbejde selvstændigt, er god til at samarbejde og engagerer dig i dit arbejde. Du må også meget gerne have flair for formidling og bidrage med nye idéer til arrangementer m.m.
Praktikperiode fra 29. januar til 3. juni 2007. Vi søger to praktikanter.
Ansøgningsfrist snarest muligt og senest fredag den 15. december kl. 12. Ansøgning og cv sendes til Marie Starup, LiteraturHaus Møllegade 7, 2200 København N, eller via e-mail: marie@literaturhaus.dk Har du spørgsmål, er du velkomme til at ringe til Marie Starup på 33 32 98 18 (man.-fre. 12-16).
LiteraturHaus – Danmarks første og eneste litteraturhus
LiteraturHaus åbnede i april 2005 og bygger på en primært tyskinspireret litteraturhustradition, hvor et litteraturhus er en uafhængig selvejende institution, der har til formål at skabe et levende og internatio-nalt orienteret mødested for det litterære miljø. Huset ejes og ledes af Paul Opstrup, og med sig har han en rådgivende tænketank, en kommunikationsmedarbejder og en lang række frivillige.
23/11-06: LiteraturHaus i TV2-Lorry på onsdag
På onsdag den 29/11 kan du mellem kl. 19.30 og 20 se et indslag om LiteraturHaus i TV2-Lorry. Vi er med i en omtale af finkulturen i København. Bl.a. medvirker Georg Metz, Kristina Stoltz og Paul Opstrup. Se med!
23/11-06: Lyrisk Skadestue i Byggeriets Hus
Kom til Lyrisk Skadestue med Lars Bukdahl og Vagn Steen på søndag den 26/11 i Byggeriets Hus. Du får muligheden for at få aktiv og stimulerende respons på dine tekster af trænede og åbne læsere.
Første stuegang er kl. 10-11.30. Herefter læses der op, og anden stuegang er kl. 12.30-14.
Arrangementet finder sted i Byggeriets Hus på Godthåbsvej 33, Frederiksberg.
Oplysninger og tilmelding: tlf. 33312803
11/9-06: Om æresrunden for Karin Michaëlis
I weekendens bogtillæg i Politiken kunne man læse om forfatterinden Karin Michaëlis, som netop i disse dage hyldes i LiteraturHaus. Under titlen "Skrevet liv og levet skrift" tegner Marie Tetzlaff et fængende portræt af denne usædvanlige kvinde. Portrættet afrundes således:
"Karin Michaëlis var efter alle vidnesbyrd at dømme en såre elskelig person med empati og livskraft, impulsiv varme og charme, energi og generøsitet. Hun tjente i perioder styrtende med penge og brugte dem lige så hurtigt igen, især på godgørenhed, både organiseret og individuelt. Det er Karin Michaëlis, der er forbilledet for Brechts ’Det gode menneske fra Sezuan’. Hver gang hun manglede penge – og det var tit – kunne hun sætte sig og producere noget.
Livsmodet forlod hende aldrig – hvilket står i kontrast til mængden af selvmord i hendes bøger."
22/5-06: Poesifestivalen er i hus
"Poesien kan bringe os ud af os selv, og når den bliver læst op, bliver der skabt en helt særlig stemning. Selv om man ikke altid forstår digtene, er det en berusende oplevelse. Og når man mikser den med forskellige medier, bliver det endnu mere spændende."
Sådan udtaler en poesifestivalgæst sig til Politiken. Og for os bag festivalen har de tre festivaldage også være en berusende og intens oplevelse. LiteraturHaus skabte en levende ramme for mødet mellem poesi, mennesker og mangfoldighed.
Et samlingssted med højt til loftet
Poesifestivalen viser netop det store potentiale og de mange muligheder, som LiteraturHaus rummer. Med huset som fast base under hele festivalen har de mange digtere og gæster her haft et socialt samlingssted, hvor meningsudvekslinger og poesi har kunnet boltre sig i stor stil.
Vi har fået mange varme tilkendegivelser fra de deltagende digtere, og glæder os til at kunne invetere til Københavns Internationale Poesifestival 2007 - ønsket og viljen er stor, men den økonomiske backup vakler. Københavns Internationale Poesifestival bliver forhåbentlig den tilbagevendende begivenhed, som vi har lagt op til.
Internationalt netværk
LiteraturHaus indgår nu i et internationalt netværk af poesifestivaler, og i slutningen af denne måned rejser et udvalg til Berlin for at udveksle erfaringer med repræsentanter fra de øvrige europæiske poesifestivaler. Med i kufferten har vi vores nyslåede erfaringer og mange ideer til, hvordan poesifestivaler bl.a. kan udfordre poesiens grænser med alternative arrangementsformer.
18/5-06: Information: Litteraturhus på verdenskort
Under overskriften "Et poetisk favntag med verden" skriver Matthias Hvass Borello fra Information i dag om Københavns Internationale Poesifestival. Artiklen indledes sådan:
"Nu skal det populære københavnske litteraturhus på verdenskortet med et storstilet program, som præsenterer digtere fra fem kontinenter. Det er grænser, der skal overskrides. Litterære tunger, der skal gennemvrides, og målet er klart ..."
Læs videre i dagens avis fra Information.
18/5-06: Københavns Internationale Poesifestival!
I dag slår LiteraturHaus dørene op til Københavns Internationale Poesifestival. De næste tre dage indtager 27 digtere fra fem kontinenter litteraturhuset, og der er lagt op til masser af poetiske overraskelser og kunstneriske festligheder.
Vi håber, at mange mennesker vil tage del i denne kulturbegivenhed, der foregår i og omkring LiteraturHaus og byder på lidt af hvert med godt 29 arrangementer.
Vi tyvstarter kl. 16 med lyrisk hestevogn i Københavns gader, inden den officielle åbning finder sted kl. 17-19 i LiteraturHaus med taler og digtoplæsninger.
Download festivalprogrammet
På gensyn i LiteraturHaus!
8/5-06: Skriv din europahistorie på Europadagen
I anledningen af Europadagen den 9. maj inveteres til Café d’Europe på Café Sommersko
Kronprinsensgade 6, 1114 København K. Deltag i debatten på Café Sommersko, skriv dit indlæg og få det offentliggjort i hele Europa. Du kan også deltage i en skriveworkshop kl. 15-16.
I år bliver Europadagen den 9. maj for første gang nogensinde fejret og markeret ud fra én fælles og samlende idé i hele Europa. I dagens anledning opfordres alle Europas borgere til at forholde sig til den kulturelle mangfoldighed i Europa. Dette foregår på en udvalgt café i alle Europas 27 hovedstæder, hvor cafégæsterne inviteres til at deltage i debatten og skrive deres egne europahistorier. I Danmark er det Café Sommersko i København, der på dagen omdøbes til Café d’Europe og bliver til et debat- og skriveforum.
Café-miljøet er valgt til at sætte rammen om arrangementet, fordi caféen i sig selv er et symbol på den europæiske idé: Et møde- og samlingssted, hvor man diskuterer, tester meninger, holdninger og synspunkter - og et sted, hvor den intellektuelle, kulturelle og politiske debat finder sted side om side med udveksling af nyheder.
Kom til skriveworkshop og få din egen europahistorie udgivet
International PEN har på forhånd inviteret én forfatter fra hver hovedstad til at skrive om sine tanker om Europa under titlen ”Det forførende Europa – kulturel mangfoldighed i Europa”. Temaet er til fri fortolkning af forfatterne, og bidragene fra de 27 deltagende lande vil på selve Europadagen danne baggrund for en sund debat om Europa. I Danmark er valget faldet på forfatteren Cæcilie Lassen, og senere i 2006 bliver alle forfatterbidrag udgivet i en samlet publikation.
I København kan du den 9. maj besøge Café Sommersko og få en anderledes café-oplevelse. Kl. 15-16 kan du nemlig helt gratis deltage i en skriveworkshop med forfatteren Cæcilie Lassen som vejleder. Udvalgte tekstbidrag bliver senere på året offentliggjort i et samlet europæisk værk. Du kan også læse Europa-Avisen. Det er en særlig udgivelse, som indeholder artikler og historier fra alle 27 deltagerlande.
4/5-06: Kronik om LiteraturHaus
Den 12. april fejrede LiteraturHaus sin et-års fødselsdag. I den anledning bragte Information kronikken "LiteraturHaus - litteraturens hjemmebane?" skrevet af Thomas Bo Thomsen og Marie Starup, som begge er frivillige i litteraturhuset.
Læs kronikken i sin fulde længde her:
LiteraturHaus - litteraturens hjemmebane?
LiteraturHaus på Nørrebro i København fejrer et-års fødselsdag i dag, den 12. april. Her gør to frivillige i LiteraturHaus status over husets litterære muligheder
"Der sker noget med en by, som får et litteraturhus. Det litterære miljø kan opsøges, er let at finde, får et ansigt, kan udfordres og bydes op til dans."
Sådan indleder Paul Opstrup sin velkomsttale til et feststemt publikum ved åbningen af LiteraturHaus den 14. april 2005. Som leder og ejer af Skandinaviens første litteraturhus er det med stor glæde, at han i en nedlagt kirke i Møllegade på Nørrebro kan åbne dørene for forfattere, kritikere, litterater - ja, for alle nysgerrige læsere og litteraturinteresserede, der søger oplevelser og samvær omkring litteratur.
Her et år efter åbningen er det passende at gøre status: Hvad har huset tilført litteraturen og det litterære miljø?
I årevis har det litterære miljø ønsket, at København skulle have et litteraturhus. Et permanent og levende mødested for dansk og international litteratur; et sted, der kunne danne rammen for en kreativ dialog mellem litteraturinteresserede.
Grundlaget for et dansk litteraturhus blev allerede diskuteret på konferencen Litteraturhus København? i maj 2001. Her deltog et bredt udsnit af det danske litterære miljø, og repræsentanter fra tyske litteraturhuse fortalte om deres positive erfaringer: At litteraturhuse stimulerer de litterære vækstlag, styrker litteraturens synlighed og øger interessen for litteratur.
Selvom der var stor opbakning til etableringen af et litteraturhus, var der også kritiske røster. Blandt andet frygtede Gyldendals litterære direktør Johannes Riis, at et litteraturhus ville blive indadvendt og selvsupplerende, og at en svag økonomi meget let kunne resultere i et underbemandet hus, der i mangel af store forfatternavne ville blive centreret omkring nye talenter. Huset ville således ikke kunne få den rette gennemslagskraft. Både argumenterne for og imod et litteraturhus har relevans for det senere LiteraturHaus.
Drømmen om et litteraturhus blev dog skrinlagt af det offentlige. Men pludselig stod en tidligere konferencedeltager, teaterforlægger og kulturhusleder, Paul Opstrup, med en nedlagt kirke på hånden.
Tysk inspiration
LiteraturHaus er, som navnet antyder, inspireret af de tyske litteraturhuse. Det første Literaturhaus blev etableret i Berlin i 1986, og i dag har de fleste større byer i Tyskland et litteraturhus. Husene har desuden spredt sig til lande som Østrig, Schweiz, Frankrig, Italien - og senest altså Danmark.
De tyske erfaringer viser, at de to afgørende kriterier for et levende litteraturhus er et godt program og en god café. Programmæssigt har LiteraturHaus i sit første år haft i alt omkring 200 arrangementer med en stor kreativ alsidighed. Men på caféfronten har det stået mere sløjt til, fordi der ikke er midler til, at husets café kan holde åben hver dag.
Skønt det danske litteraturhus henter inspiration fra Tyskland, har huset sit eget særpræg. LiteraturHaus er i udgangspunktet mere aktivistisk, eksperimenterende og tværkunstnerisk anlagt end husene i Tyskland. Paul Opstrup opfatter litteratur i bredeste forstand, så for ham er det en naturlig ting, at den tværkunstneriske dialog har en central plads i huset.
Men hvad er det så, man kan opleve i LiteraturHaus? Det forgangne år har huset budt på et væld af litterære og eksperimenterende arrangementer. Den litterære del har blandt andet bestået af forfattersamtaler med oplæsning, Klassikerfrokost om f.eks. Johannes V. Jensens digt Ved Frokosten, Kritikersalon med litterære diskussioner og internationale forfatterbesøg fra f.eks. Tyskland, Rusland og Canada.
Litteraturen blander sig ofte med den eksperimenterende musikscene, videoinstallationer, performance, udstillinger og film i arrangementer som Electrolyrics, Lyd+Litteratur og TischTennisKneipe. Blandingen af forskellige kunstarter og dialogen imellem disse er med til at skabe dynamik i husets program.
LiteraturHaus' fysiske rammer stiller en unik, kreativ platform til rådighed, hvor kunstnere kan komme til orde og møde et nysgerrigt publikum. Her er et uafhængigt forum, der skaber plads til en åben diskussion på tværs af litterære grupperinger, hvilket kan bringe den litterære dialog ud af dens til tider sluttede cirkler.
Man kan se den litterære strategi i LiteraturHaus som en del af den oplevelseskultur, vi i dag lever i. Litteraturen gøres til en happening, den sker her og nu. At litteraturen på denne vis gøres til underholdning vil begrædes af nogle, mens andre vil hilse vendingen velkommen. De, der fælder tårer, frygter, at litteraturens potentielle dybde udvandes i her-og-nu-oplevelsen. Men live-oplæsningsformen er for os at se en udvidelse af det litterære oplevelsesrum. Med LiteraturHaus understreges et modbillede til litteraturen som et indre, personligt anliggende. Især to ting karakteriserer nemlig litteraturoplevelsen i LiteraturHaus: mundtligheden og den sansemæssige totaloplevelse.
Da digteren Ursula Andkjær Olsen i efteråret læste op til Kritikersalonen, fremstod et markant skel mellem hendes tekster som ord på papir og som ord i rummet. Kritikerpanelet påpegede netop, at teksten fik et andet udtryk i kraft af oplæsningen - fra at være udpræget ophugget af punktummer flød den nu i en harmonisk rytme fra hendes mund - var det den samme tekst? Oplæsningsformen giver mulighed for at betone og nedtone elementer i teksten, som den indre, personlige læsning ikke har øre for.
Den litterære totaloplevelse i samspil med andre kunstarter blev understreget ved arrangementet Electrolyrics. Her blev banen kridtet op med den tyske lyddigter Bas Böttcher, den franske avantgardepoet Jean-Michel Espatillier og den danske multiperformer T.S. Høeg. Aftenen bød på et sansemæssigt bombardement af lyrik-oplæsning, sang og musik, som blev visuelt akkompagneret af franske Franck Lebovicis stemningsbilleder projiceret op på kirkerummets store vægge. Således kan litteraturen virke i et tværæstetisk samspil, og idet litteraturen nærmer sig performancekunsten, afsøges litteraturens grænser.
Det skal dog understreges, at litteraturen til alle tider har optrådt i mundtlige former og påvirket tilhøreren gennem en sanselig totaloplevelse. Bare tænk på folkeeventyrenes mundtlighed. Men i dansk regi er det i litteraturens kredsløb noget nyt at have et forum, som er skabt til denne rolle.
Fællesskabsfølelsen
LiteraturHaus har indtil videre primært tiltrukket folk fra litteratur- og kunstnermiljøer, men der er ingen tvivl om, at huset også gerne vil have fat i andre målgrupper, f.eks. gymnasieelever eller den almindelige, oplevelsessøgende dansker.
Der er heller ingen tvivl om, at oplevelsesformen i huset medfører nye konsekvenser for de tilhørende, som via tilstedeværelsen i det fysiske rum i LiteraturHaus er del af et lyttende fællesskab. Og netop denne fællesskabsfølelse opnås jo normalt ved f.eks. sportsarrangementer og teateroplevelser. Man kan derfor sagtens forestille sig, at den lyttende tilgang til litteraturen kan tiltrække personer, der normalt ikke læser bøger, men som navigerer hjemmevant i oplevelseskulturens mange tilbud.
LiteraturHaus har en fremtid som kulturelt centrum for sig, hvis det lykkes at kombinere et højt kunstnerisk niveau med øget publikumstilgang. For at dette kan realiseres, må huset - som vi ser det - have forstærket økonomien og indgå i et internationalt samarbejde.
Det tysk-østrigske litteraturhussamarbejde har planer om at etablere et fælleseuropæisk litteraturhusnetværk, og det er oplagt, at LiteraturHaus bliver en del af dette. Hvis man formår at knytte de europæiske litteraturhuse sammen, vil man bedre kunne udveksle erfaringer og arrangere fællesprojekter med EU-midler i ryggen. Dermed vil vi kunne opleve flere internationale forfattere i Danmark, ligesom danske forfatteres muligheder for at optræde i udlandet vil blive forbedret.
Litteraturen er i sig selv en grænseoverskridende aktivitet, og med et europæisk litteraturhusnetværk vil litteraturen have gode muligheder for at inddæmme nyt land. I en tid præget af oplevelses-kulturen er det afgørende, at litteraturen gives nye rammer, der kan understøtte et fælles oplevelsesrum. Men det kræver vilje, originalitet og politisk opbakning, hvis vi fremover skal kunne opleve den levende litteratur i LiteraturHaus.
Thomas Bo Thomsen og Marie Starup er begge cand.mag. i dansk og frivillige i LiteraturHaus. Desuden har Marie Starup skrevet specialet "Literaturhus - fra idé til virkelighed" (Københavns Universitet 2006).
4/5-06: Politiken til litteratur og rødspætter
Michael Lambæk Nielsen rapporterer om kunsten at servere stegte rødspætter til halvfjerds mennesker og fortæller, hvordan bl.a. Christina Hesselholdt tryllebandt publikum. Hans reportage om LiteraturHaus' arrangement "Status: 90'ernes litteratur" var at læse i lørdagens bogsektion i Politiken.
I reportagen kunne man læse om journalistens begejstring over de fem forfatteroplæsninger, men at han dog havde sværere ved at goutere kritikerpanelets forfatterpræsentationer. Det fremgår også, at de fem forfattere, Christina Hesselholdt, Solvej Balle, Helle Helle, Kirsten Hammannn og Merete Pryds Helle, nu alle vedgår sig deres Forfatterskole-tid. Lige som det refereres, hvordan Merete Pryds Helle ser sig selv som del af den første generation af kvinder, som ikke skriver kvindelitteratur:
"Kønnet er ikke et problem for os. Vi har ikke måttet ofre noget for at have et forfatterliv," siger hun og udstikker vejen frem for generationen, der er blevet beskyldt for at skrive anæmiske og verdensfjerne bøger: "Med Murens fald troede vi, at de traditionelle fjendebilleder var faldet. Men i forhold til starten af 1990'erne er vores samtid blevet forvandlet til det værre. Det tvinger os til at skrive mere etisk og politisk".
23/3-06: Nu er programmet klar for april-maj
Vi har mange spændende arrangementer på programmet de kommende måneder i LiteraturHaus. Den største begivenhed bliver uden tvivl Copenhagen International Poetry Festival, som byder på et stort udvalg af udenlandske og danske digtere i dagene fra den 18.-20. maj.
Derudover kan du bl.a. glæde dig til internationalt forfatterbesøg fra Haiti og Skotland, Berliner Besuche, udstillingen ORD, Forfatterskolens afgangsantologi, debat om 90'er litteraturen, mødet mellem film og litteratur, classic om Henrik Bjelke, original cubansk musik, Early Opera, Skammens Vogn med en alternativ tilgang til bordtennis og bob - og ikke mindst endnu flere hyggelige torsdage med Litteraturcafé og meget, meget mere.
LiteraturHaus' 1 års fødselsdag
Du inviteres også med til at fejre LiteraturHaus' 1 års fødselsdag - det sker onsdag den 12. april fra kl. 20. Huset fejres sammen med udgivelsen af Claus Beck-Nielsen Memorials nye cd "The European Dream Scream". T.S. Høeg spiller fødselsdagshymne og holder festen i gang til den lyse morgen, så kom og vær med!
8/3-06: En svensker kom forbi ...
Journalisten Göran Nilsson var forbi LiteraturHaus en dag i februar. Her følger hans indtryk og interview med Paul Opstrup, lederen af LiteraturHaus ...
På Nørrebro i Köpenhamn ligger Skandinaviens första litteraturhus - Literaturhaus, en oas för den som är intresserad av litteratur och dess möten med andra uttrycksformer.
På Møllegade 7 ligger, vägg i vägg med ett bostadshus, en gammal metodistkyrka. Trots att byggnaden inte fungerat som kyrka på elva år tronar ett kors högst upp. Numera är det inte kyrkobesökare som söker sig hit utan människor i alla åldrar som vill ta det av det spännande program som litteraturhusets ägare och ledare Paul Opstrup erbjuder.
Literaturhaus, vars form har ett tyskt ursprung, öppnade i april 2005. Det gamla kyrkorummet med högt i tak utgör huset största rum med 150 platser. Här finns ett podium, en bar och möjligheter att möblera med runda småbord. Kyrkans bottenplan, som tidigare fungerade som församlingslokal och lärosal för konfirmander, är idag ett café med 50 platser. Varje torsdag är det litteraturcafé då det "både sättes fyr under grytorna och i hjärnans litterära centra". Kaféet används även för författarsamtal.
Det viktigaste målet med Literaturhaus är att samla de litterära krafterna, att få litteraturintresserade att lämna läsfåtöljen eller skrivbordet för att träffa andra som på olika sätt tar del av litteratur.
Ett annat mål är att vara en progressiv institution som värnar yttrandefriheten och verkar för ett internationellt utbyte. I vår arrangeras till exempel en internationell poesifestival.
- Ett tredje mål, säger Paul Opstrup, är att koppla samman litteratur med andra kulturella uttrycksformer som till exempel musik, bildkonst och videokonst. För att göra en pyttipanna med litteratur som huvudingrediens krävs spännande rum att presentera den i och det har vi tack vare kyrkobyggnaden.
Paul Opstrup vill även att Literaturhaus ska bidra till att det skrivs sådant som annars kanske inte blir skrivet. Han vill inspirera författare till att göra något nytt, kanske som en följd av mötet med utländska författare. I vår startar den nya serien "Berliner Besuch" där intressanta kulturpersonligheter från Berlin framträder. Varje berlinförfattare kopplas samman med någon eller några danska författare som rör sig inom samma område som besökaren.
Ytterligare ett mål med LIteraturhaus är att spela en aktiv roll i samhällsdebatten.
- En institution som denna ska reagera direkt när det händer något aktuellt. Men det har vi tyvärr hittills inte lyckats med, orken har inte funnits för allt.
Paul Opstrup lyfter fram ytterligare ett mål med huset - att se till att den amerikanska kulturen inte blir totalt dominerande utan istället lyfta fram den kultur som har djupa rötter i Tyskland och Centraleuropa.
Literaturhaus är internationellt sett en ganska sen rörelse. Kring 1980 öppnade det första i dåvarande Västtyskland. Om det var i Berlin eller i München råder det delade meningar om. Men idag finns det fyra stycken i Berlin och åtskilliga tyska städer har egna litteraturhus. Belgien fick sitt första i Brüssel 2005 och dessutom finns det litteraturhus i Salzburg i Österrike.
När Paul Opstrup år 2000 åkte till Berlin för att se om det fanns något i Berlins kulturliv att ta efter fastnade han direkt för Literaturhaus. Hans idé om ett danskt sådant väckte både positiva och negativa reaktioner. En del såg framför sig ett skyddat ställe för författare där de kunde sitta och skriva. Kritiker såg en risk att förlagen skulle komma att ta över verksamheten. Paul såg en möjlighet att integrera Literaturhaus i kulturhuset Huset som han då var ledare för.
Men det dröjde till 2004 innan planerna sattes i verket. Då övertog Paul Opstrup den gamla metodistkyrkan som under ett par år fungerat som en plats för kulturella experiment med honom själv som ledare. Han knöt till sig en tankesmedja där det ingår författare, kritiker, musiker, redaktörer och översättare.
- Den har haft stor betydelse för mig och Literaturhaus liksom det stora antal ideella medarbetare som arbetar med verksamheten.
Inför starten besökte Paul ytterligare en gång några av de tyska literaturhusen. Rådet han fick var att satsa på bra program och ett bra kafé.
Sedan starten har det varit nästan 20 arrangemang per månad med undantag för sommarmånaderna. Arrangemangen är av olika karaktär och vänder sig till olika publikgrupper. Populärast är tysk kabaré med utgångspunkt i 1930-talets Berlin samt kritikersalongerna.
Cirka hälften av programpunkterna är egenproducerade, den andra hälften produceras av föreningar och organisastioner som använder sig av de möjligheter som litteraturhuset ger.
Paul Opstrup har ett ettårigt stöd från Kulturdepartementet på 225 000 danska kronor för honorar till de medverkande. Dessutom bidrar departementet tillsammans med Köpenhamns kommun med 65 000 för honorar till musiker. Paul Opstrup söker även stöd för enskilda arrangemang. Lön till personal som arbetar i baren och städar betalas med intäkter från barförsäljning och liknande. Entréavgifterna går till el, värme och pianostämning.
- Vi kan driva det så här under två år tack vare att vi även arrangerar fester på uppdrag. Men för att driva ett litteraturhus krävs egentligen fem personer och vi har som mål att få ett reguljärt stöd på två miljoner danska kronor om året. Det måste finnas plats för ett litteraturhus i Danmark.
Tio månader efter öppnadet tycker Paul Opstrup att Literaturhaus blivit som han tänkt sig.
- Absolut! Och mer än så. Att vi redan kommit så här långt är en fantastisk glädje för mig. Författarna är begeistrade över att verksamheten finns och vi har fått ett bra genomslag publikmässigt.
Han tycker att det danska huset blivit ganska olikt de tyska itteraturhusen. De är mer inriktade på litteratur och itteraturvetenskap medan han ser den gränsöverskridande inriktningen som den viktigaste.
- Ett litteraturhus skulle kunna bli pretentiöst och högtidligt, därför är vi noga med att ta regissörsrollen på allvar. Det är också viktigt att en profil som står utanför etablisemanget driver verksamheten och ser till att den blir levande, säger Paul Opstrup och avslutar:
- Tempot i samhället ökar hela tiden. Hur mycket tål vi? Fördjupning är en bristvara idag men litteraturen kan ge en sådan och är därför oerhört viktig. Litteratur kan vi inte undvara.
Af Göran Nilsson, Lund, Sverige.
5/3: LiteraturHaus bag Poesifestival
I maj 2006 løber Københavns Internationale Poesifestival af stabelen for første gang.
LiteraturHaus står bag i tæt samarbejde med den veletablerede poesifestival i Malmö, Poesidagarna.
Festivalen vil præsentere et bredt udvalg af forfattere fra 4 kontinenter, og vil i form og indhold spænde over alt fra oplæsninger, byvandringer og elektronisk lyrik.
Læs mere her på hjemmesiden: Poesifestival
1/3-06: Berlin på besøg
Danske forfattere og kulturinstitutioner vender blikket mod Europas nye kulturelle hovedstad, hvor selvforståelsen vokser, kunsten blomstrer, og lyrik er sexy.
En bred kulturel motorvej mellem Berlin og København med trafik i begge retninger. Det er målet med LiteraturHaus' nystartede serie 'Berliner Besuche', hvis første arrangement blev afholdt i går med forfatterinden og dramatikeren Kathrin Röggla.
På torsdag 2. marts gæster den tyske skuespiller Anja Behrens LiteraturHaus med en teaterperformance bygget over Joseph Conrads 'Heart of Darkness'.
Uddrag fra artikel af Kristoffer Holm Pedersen, Politikens bogsektion, den 25. februar 2006.
1/3-06: Arrangement med Hanne-Vibeke Holst 13/3
Hanne-Vibeke Holst gæster LiteraturHaus mandag den 13. marts kl. 19.30. Kom og hør hende fortælle om sin seneste roman "Kongemordet". Du kan blandt andet blive klogere på, hvordan romanen kan sættes i forhold til Henrik Pontoppidans klassiker "Lykke Peer".
Arrangementet er ikke annonceret i vores trykte program, så sig det gerne videre til dine litteraturinteresserede venner og bekendte.
På gensyn i LiteraturHaus!
18/2-06: Omtale i Politiken
"København og Danmark har jo det store privilegium, at den tidligere kirke i Møllegade i København er omdannet til et LiteraturHaus. Stedet en frodig og livlig katedral for al slags litteratur, åben for alle litteraturmennesker og med sit høje, kvadratiske rum en behagelig arena for ord, ord, ord."
Sådan indleder Mikkel Bruun Zangenberg sin omtale af forfattersamtalen med Horace Engdahl og Niels Frank i LiteraturHaus den 14. februar 2006. Og artiklen fortsætter:
Feinschmecker-gruppe
Denne tirsdag aften består publikum af en skønsom flok på 50-60 stykker, primært fra inderkredsene i de forskellige litterære miljøer i byen (altså ikke et universitært publikum, men en feinschmecker-gruppe blandt yngre, udøvende skribenter).
De er alle kommet for at lytte til og snakke med den svenske litterat Horace Engdahl (også kendt som sekretæren for Det Svenske Akademi) og den danske digter Niels Frank, i en samtale modereret af digterinden Mette Moestrup, der nævner, at mens Frank er en kritisk poet, er Engdahl en poetisk kritiker.
Førerorangutangen
Anledningen er, at Engdahls aforismesamling 'Meteorer' netop er blevet oversat og udgivet på forlaget Basilisk - stemningen er afslappet og dog en anelse spændt og koncentreret.
Ser man på forsamlingen som en flok højere primater, er Engdahl - på sin egen urbant polerede måde - uden tvivl førerorangutangen, mens den nervøst koketterende Frank er en noget mindre han, omgivet af flokkens brogede sammensætning af små silkeaber, muntre chimpanser, vrisne gorillaer - og Deres undertegnede bavian.
Fragmenter, tak!
De to læser først op, Frank fra sit tekstskrummel 'Første person, anden person' (2004), Engdahl fra sin samling. Folk ler spredt, særlig Engdahl formår med sit minespil og sine betoninger at levere aforismerne med et elegant svirp.
Og så begynder snakken! Straks bliver det slået fast, at der er absolut forskel på aforisme og fragment. Engdahl bedyrer, at kritikerne af hans samling ikke har begrebet, at han begår fragmenter, ikke aforismer - således er han nemlig bekvemt sluppet fri af kritikken for ikke at skrive på niveau med de store aforismemestre.
Det hjælper ham ikke - for han skriver heller ikke nær så gode fragmenter som f.eks. Novalis.
Guldkorn
Krukket lyder det, at de aforismer, der vitterlig optræder, alene er ulykkestilfælde. Men ingen af de to er i stand til præcist at definere, hvori forskellen mellem aforisme og fragment består, den er der bare.
Frank leverer et guldkorn, nemlig at hans egne »metaforismer« (aforismer + metaforer) består af både tanke og billede, erfaring og refleksion - et enestående skarpsindigt og præcist signalement, der tydeligt hjælper os til at skelne ...
Forfatteren Jeppe Brixvold nævner senere fragmenternes løsrevne, hjælpeløse status - men det nytter ikke meget, for de tidlige, konkrete tekstfragmenter (fra 600 f.Kr.), Brixvold henviser til, er jo radikalt forskellige fra de tyske romantikeres iscenesatte fragmenter anno 1798?
Vil ikke behage
Engdahl beretter om, hvorledes fragmentet afbrydes, når man skamfuldt hører en indre, ironisk modstemme, og Frank sekunderer ivrigt, at dette avler en særlig dialogisk kvalitet ved fragmentet.
Fragmentet beskrives af Engdahl som en parasitær 'ikke-genre', en mobil tekstsværm, der kan låne og stjæle træk fra alle omgivende genrer; Frank anfører, at fragmentet udspringer af en kriseerfaring.
De kommer herefter frem til, at fragmentet er forbundet med en særlig ensomhed, en ståen alene, og antyder, at fragmentet rummer en oprørsk modmagt i forhold til 'Systemet', 'Magten', 'Kollektivet'. Fragmentet er par excellence selvkritisk og søger ikke at behage, tværtimod.
Christina Hesselholdts skarpe tænder
På dette tidspunkt har de to orangutanger paradoksalt fået skruet sig op i en betydelig fælles tilfredshed med egne fortræffeligheder og fragmentets vidunderligheder - men så går forfatterinden Christina Hesselholdt insisterende kontra.
Hun spørger: Er fragmentet, og de to herrer, ikke ualmindeligt autoritære, myndige, selvfede og monologiske? I den måde, de fører sig frem på, og særlig i den måde, deres respektive »fragmenter« og »metaforismer« fungerer på over for læseren? Og skulle romanen og digtet nu være mindre oprørske og ensomme end fragmentet?
Hesselholdt bider sig fast, og indvendingen leder til en bred, interessant, men undertiden også meget vag og tåget snak - om genrernes krig (den findes ikke, hævder de to fragmentarikere, Engdahl siger vittigt: »Fragmentet er ikke en Terminator«) og om det mulige politiske potentiale, der ligger i fragmentet.
Svævende beretning
Engdahl væver - aforismen, sorry fragmentet, rummer en »ældre fornemhed«, det er illoyalt, står for sig selv, og det kommer overvejende fra mænd (når vi ser bort fra den titaniske kvindelige undtagelse ved navn Edith Södergran) - og leder let til en følelse af, at andre tekster er for ordrige.
Fragmentet er ifølge Frank, sekunderet af Brixvold, tomt og nøgent. Hesselholdt mener tværtimod, det fremstår som en frossen færdigret!
På dette tidspunkt indleder Engdahl en lang, svævende beretning om portugisiske Pessoa (på foranledning af Thomas Bobergs skeptiske spørgsmål til fragmentets herligheder), der mest af alt munder ud i, at 'Rastløshedens bog' er et mesterværk.
Ikke et Hanne-Vibeke Holst-publikum
Men spørgsmålet simrer stadig: Er fragmentet særlig »demokratisk«, eller er det tværtimod arrogant lukket og aristokratisk fornemt?
Engdahl foreslår, at fragmentet er nihilistisk - det er uden »sociale ceremonier«; men overser da vist, at såvel aforisme som fragment altovervejende dyrkes af de mest trænede og forfinede litteraturmennesker?
Det er ikke et Hanne-Vibeke Holst-publikum, der er samlet her i aften, hvilket de fleste i lokalet nok intuitivt tager for givet - dog uden at mæske sig i den særlige, bagvendte tilfredshed, som præger de to fragment-magere.
Mangel på viden
Til slut supplerer Pablo Henrik Llambias med en gammel traver fra romantikforskningen, nemlig en kommentar om, at fragmentet retter sig mod en ideal helhed, som utopisk horisont, snarere end mod andre genrer som sådan.
Herefter slår Frank fast, at fragmentet ikke er autonomt, det beror på talrige måder på ydre faktorer, og deri ligger noget enestående nyt og originalt ... hvorved den nogenlunde belæste Frank på mystisk vis demonstrerer sin omfattende mangel på viden om europæisk litteratur- og kritikhistorie de sidste 200 år?!
Meteorisk lurifaks
Og så må denne bavian give op, røgskyerne fra 800 cigaretter og vagt fragmenteret sniksnak er nu så massive, at der ikke er andet at gøre end at haste ud i den kolde, klare natteluft, også selv om kløgtige Hans-Otto Jørgensen nu endelig blander sig.
Det bedste var at se Engdahl folde sig ud, hans fysiognomi har noget Buster Keaton over sig, parret med en tilstræbt gustaviansk salonkultur, og et meget synligt glimt i øjet. Den mand er en meteorisk lurifaks.
9/2-06: Ny hjemmeside
Den 9. februar fik LiteraturHaus den tiltrængte nye hjemmeside. Med nye muligheder for at opdatere indhold, ser vi frem til at få en mere levende og dynamisk hjemmeside for Danmarks eneste litteraturhus.