fbpx

Lørdag d. 3 maj kl 14:00 – 17:00

HJERTETS VAGABONDER: Karin Michaëlis og Kirsten Kjær i 1931

 

Karin Michëlis var en tidlig modernist. Allerede hendes gennembrudsromaner Barnet og Lillemor fra 1902, eksperimenterede med fortælleformerne: De blev fortalt med flere stemmer i breve, dagbøger og sceniske optrin. De var melodramatiske og påvirket af tidens frankofile forfattere som fx Pierre Loti, Huysmans og Maeterlinck i opposition til naturalister som Flaubert. Hendes eksperimenterende formsprog kulminerede med romanen Hjertets Vagabond fra 1931. Det er en vild roman, fuld af stream of consciousness, patos, dekadence og kærlighed. Romanen er et portræt af Michäelis gode veninde, maleren Kirsten Kjær, som også var en vild og eksperimenterende modernist – i sin kunst og i sit liv. I romanen hylder Michäelis venindens frie kærlighedsliv og hendes generøse forhold til en række mænd, men Kirsten Kjær følte sig udleveret, aflyste en udstilling og brød med Michäelis. 

 

I eftermiddagens salon vil litteratur- og medieforsker Karen Klitgaard Povlsen og kunsthistoriker Hanne Abildgaard drøfte Michäelis og Kjær, deres værk, venskab og fjendskab, med romanen Hjertets Vagabond som omdrejningspunkt. Skuespiller Marie Louise Wille læser uddrag af Michäelis’ forrygende tekst. Og efter programmet vil Michäelis selskabet invitere til spørgsmål og samtale omkring Michëlis og de centrale temaer i Hjertets Vagabond.

 

Dørene åbner kl 14:00 og vi slutter kl. 17. Bemærk at der er begrænsede pladser, da arrangementet foregår i Litteraturhaus kælder café. Der vil være salg af øl, vin og vand og der vil være mulighed for at møde medlemmer af Michäelis selskabet, samt købe et udvalg af bøger om og af Michäelis og Kirsten Kjær.

 

Program:

Velkommen ved Karin Michaëlis Selskabet: Paul Opstrup

Karen Klitgaard Povlsen Karin Michaëlis: Hjertets Vagabond 1931

Marie Louise Wille: Oplæsning fra bogen

Hanne Abildgaard: Kisten Kjær som maler og menneske

Samtale om de to kvindelige vagabonder modereret af cand.mag. Elizabeth Blicher