vil du være EN DEL
AF DET LITTERÆRE MILJØ
I Møllegade?

Det er vigtigt for LiteraturHaus hele tiden at være i udvikling og holde sig ajour med især den aktuelle danske og internationale skønlitteratur, og hvad der herunder udfoldes af tendenser.
Huset åbner dørene for et bredt udvalg af arrangementer, som med hovedfokus på litteraturen også spreder sig over udtryksformer som for eksempel billedkunst, performance, dans og film. 

LiteraturHaus modtager ingen driftstøtte, og derfor er frivillig arbejdskraft en drivende faktor i vores koncept. Vi tilbyder således denne mulighed for at få en fod indenfor i det litterære kulturmiljø, hvor vi sammen hjælper litteraturen frem på nye måder. Og hvor man kommer bag kulissen ved tilblivelsen og afholdelsen af husets og gadens arrangementer. Af de tilbagevendende kan nævnes Lyse Nætter, Reverse: Københavns Internationale Poesifestival og LiteraturCafé.

Som frivillig kan du først og fremmest yde praktisk hjælp under afvikling af et arrangement, for eksempel ved barvagter, madlavning eller billetsalg, hvor du kommer et par gange om måneden. Du kan også være (med)arrangør for oplæsninger, seminarrækker, workshops, udstillinger, filmvisninger eller noget helt andet. Dette udvikles eller kurateres i samarbejde med den kunstneriske ledelse. 
Der vil under arrangementerne være mad og drikkevarer på husets regning.

Hver anden måned holder vi frivilligmøde, hvor vi spiser mad sammen, drikker nogle øl og taler om ideer og de forskellige projekter, vi har gang i nu.

Skriv til os her, hvis du har spørgsmål eller gerne vil være med.

 
Navn *
Navn