fbpx

Bogrelease: Leben af Daniel Hjorth

Kulør er stolte af at kunne annoncere den globale udgivelse af vores første kunstmonografi, Leben, af den danske fotograf Daniel Hjorth (*1991). Bogen er realiseret i samarbejde med det København-baserede Spine Studio, og præsenterer en unik portefølje af Hjorths portrætter af København. Scener af store byudviklingsprojekter og byggepladser står i kontrast til det allermest intime i den urbane dagligdag.

Daniel Hjorth fremstiller myten om samtidens by som et sted i hurtig materiel udvikling, men også som noget der er fyldt med liv, med leben, det dansk-tyske begreb for udspredt travlhed og trummerum. Med høj sensitivitet og opmærksomhed stiller Hjorth skarpt på den stoflighed i bymiljøet, som ofte ignoreres: jordbunker, ødelagte overflader, samt de usynliggjorte byggepladser, der bogstaveligt talt er ved at bygge fremtiden. Han portrætterer disse usædvanlige steder med den samme eftertænksomme poesi som mærkes i hans portrætter af mennesker, især unge mennesker og arbejdere. Sammen udgør de et særligt og sentimentalt portræt af en by der er ladet med enorm statisk energi, ligesom håret på den kvinde, som Hjorth fanger på et billede her i bogen, idet hun stiger på en bus.

I bogen er Hjorths billeder bragt med en nyligt kommissioneret tekst af den danske forfatter Lea Marie Løppenthin, der er uddannet ved Forfatterskolen. Hendes nyeste bog, Sæson, blev udgivet i 2019 hos Gyldendal. Bogen inkluderer derudover et forord af den danske kunstkritiker Jeppe Ugelvig.

18. februar kl. 16.00

Andre arrangementer

Udvalgte projekter

Mentorforløb for forfattere

Literaturhaus tilbyder til foråret et mentorforløb, i alt hvad forfatterskab indebærer. Mentorforløbet er for forfattere, der ønsker at styrke sin forfatterprofil, ved at blive vejledt

Læs mere »

Læsefest

Med LÆSEFEST slår vi dørene op til bøgerne, til hinanden og til verden. LÆSEFEST er ikke bare en distributionskanal og et godt tilbud, men rent

Læs mere »