Category

Kommende arrangementer

Til Skræp kan du opleve hele FEM koncerter!!

Jeppe Zeeberg: Denne aften optræder Zeeberg som solopianist med udgangs punkt i hans album Eight Seemingly Unrelated Pieces of Piano Music fra 2018.
Morten Carlsen: Morten Carlsen opfører “717 eklatante fejltagelser”. “Cut up” fra Morten Carlsens opførelse i Skræp regi fra 1988 -1989, garneret og kommenteret af Carlsens tenorsax, taragot, klarinetter, 1/4” magnetbånd og AI interaktiv programmering.
Mokuto: Totalt åben musik. Der bliver sendt mange musikalske signaler rundt indbyrdes i denne indsigtsfulde og meget rutinerede trio. Alle tre musikere har beskæftiget sig med lige netop den slags musik hele deres karriere, og behersker udtrykket til fulde.
Zvi Joffe: Musikalsk-filosofisk performance.
Olga Magieres Ensemble: En udforskning af billeder, lyd og ord.

Tid: torsdag 21. november kl 19.30-23.30
Entré: 60 kr i døren
Støttet af Kunststyrelsen

Ara Noir (aka. Anja Akselbo) udgiver sin debut EP ‘Sort Film’, der markerer sig med sine sitrende synth-landskaber og pågående beats, tilsat en stærk vokal i et intimt, men meget ærligt pop-univers.
Ara Noir er en fængende artist og leverer en nærværende liveoplevelse. Koncerten kommer til at byde på helt intime piano-girl elementer, samt en sprudlende potent band-afdeling, gennemsyret af musikalsk legesyge, hvor der er fuld valuta for det pop-elskende publikum.

Tid: 20. november kl. 20.
Entré (i døren) 50 kr.

Billetter i forsalg 40 kr. – HER

DR programmedarbejder Tore Leifer introducerer Franz Schuberts store sangværk Winterreise og taler med forfatteren Karen Fastrup om hendes meget roste roman Hungerhjerte, der skildrer hendes psykiske sygdom, indlæggelser på forskellige psykiatriske afdelinger – og heling. Mads Elung-Jensen synger Schuberts Winterreise akkompagneret af den israelske pianist og dirigent Gad Kadosh, indrammet af oplæsning fra Hungerhjerte

Tid: Mandag den 18. og tirsdag den 19. november kl. 20 – 22.
Billetter: Normalpris 225 kr + gebyr på Politiken Plus HER

1 2

LiteraturHaus

I en nedlagt kirke på Nørrebro findes LiteraturHaus, litteraturens tiltrængte hjemsted. Det er et sted, som er funderet på ideen om, at litteratur og andre kunstformer kan forandre verden.