fornyelsen af literaturhaus

LiteraturHaus har siden 2005 været drevet som et enmandsforetagende, men den 1. september 2016 blev der nedsat en ny kunstnerisk ledelse og alt er hermed ved at blive gentænkt og genopfrisket: rum, program, vision, synlighed.
Det skal være et levende og engageret kulturhus. Litteraturen er fortsat hovedåren, men andre kunstarter supplerer dette fokus, så det bliver et tværæstetisk samlingspunkt udover at være litteraturens tiltrængte hjemsted. Et sted, som er funderet på ideen om, at litteratur og andre kunstformer kan forandre verden.  
Det kunstneriske program, der præsenteres, involverer blandt andet udstillinger, debatter, kunstnersamtaler, filmvisninger, workshops, seminarer, saloner, tværfaglige projekter, oplæsning, koncert og performance.