fbpx

Koncert/Rust sleeps around: Blitzkrig

”Vores musik handler om rødderne og ungdomslivet i Thy. Men den handler også om at modne i storbyen og lære at leve med, at ens drømme og håb fra ungdommen brister én efter én”, forklarer forsanger i Blitzkrig, Simon Møller Eliasson.
Barndomskammeraterne i Blitzkrig har forladt det nordvest-jyske og er rykket til Nordvest-kvarteret i København.
Herfra brygger de på deres særegne rock, som byder på både store, drømmende lydlandskaber, røgfyldte guitarsoli og danske tekster, der bearbejder længsler, drømme og ungdommen, der svinder. I august 2020 udsendte Blitzkrig EP’en Sange 19/20. Den samling fik 5/6 stjerner i magasinet GFR og peger frem mod et debutalbum i begyndelsen af 2021. Oplev én af de mest spændende rockbands herhjemme, når de gæster LiteraturHaus.
Tid: Lørdag 12 december klokken 19.30 Billetlink HER