LITERATURHAUS

Dit kulturhus i hjertet af Nørrebro

20 ÅR MED LITERATURHAUS

Velkommen til LiteraturHaus!

Et samlingspunkt og mødested på Nørrebro for etablerede og spirende forfattere samt musikere, kunstnere og alle jer litterært interesserede.

Huset er netop fyldt 20 år, og det forpligter. Vi har derfor sørget for et bredt og spændende program med litteratur, musik og alle mulige andre kulturelle arrangementer gennem eftersommeren og efteråret.

Om literaturhuset

LiteraturHaus er Skandinaviens første litteraturhus, og har de sidste mange år været et åndehul for de kreative sjæle i København. Bygningen var oprindeligt en metodistkirke, hvilket gør at vi kan stille en unik kreativ scene med fantastisk lyd og stemning til rådighed for alle interesserede. Et sted hvor kunstnere frit kan folde deres fortællinger ud for et nysgerrigt publikum. Uden alle jer ville der ikke være noget LiteraturHaus, af netop den grund er vi altid på udkig efter nye venner. Som vores leder Paul Opstrup sagde ved åbningen i 2005:

“Der sker noget med en by, som får et litteraturhus. Det litterære miljø kan opsøges, er let at finde, får et ansigt, kan udfordres og bydes op til dans.”

Den dans danses fortsat med stolthed i LiteraturHaus i dag.

Lyst til at leje LiteraturHaus?

Unikke omgivelser til dit drømmearrrangement

LiteraturHaus har dannet ramme for literatur, musik, performance, privatfester m.m.

Med vores flotte kirkerum, en hyggelig underetage og 20+ års eventerfaring er det kun fantasien, der sætter grænser.

Vi lytter til dine ideer, drømme og behov. Her er der plads til offentlige- som private arrangementer.

Skal vi sammen finde ud af, om LiteraturHaus er det rette venue for dig?

Kontakt os på info@literaturhaus.dk eller ring på 28 44 01 04 efter klokken 11 mandag til fredag.

Bliv en del af LiteraturHaus

Medlemskab

støt huset og få fordele.

 

Nyhedsbrev

Modtag program og anbefalinger.

Frivillig

Vær med til at skabe liv i LiteraturHaus