Back to All Events

Gys I Den Gamle Kirke


Det spøger i den gamle kirke i Møllegade. Mørk hvisken fra gulvbrædderne og mol i krogene. Gotiske poeter går igen i dialog med nutidige forfattere til en eksklusiv aften i LiteraturHaus.

En til lejligheden komponeret lydside, i et multikanal-setup og en særlig lyssætning, understøtter forfattere og digteres oplæsning.
Forfattere som Leonora Christine Skov, Carina Evytt, Jeppe Brixvold, Amdi Silvestri og Peter Adolphsen læser egne tekster op. Erwin Neutzsky-Wulff læser op via live transmission. Amdi Silvestri, formand for dansk horrorselskab, vil fortælle om den gotiske bølge i 1700 tallet og de første forfattere som Mary Shelley m.fl., der satte gang i nye retninger inden for litteraturen, som inspirerede bl.a. Baudelaire, Rilke samt vores danske J.P Jacobsen.
Fra Edgar Allan Poe selskabet i Danmark kommer formand Torben Carlsen samt næstformand Nicolas Barbano og holder et oplæg om Edgar Allan Poe. De har også forberedt en lille Poe-Quiz.

Lydkunstner Troels Bech vil stå for gusten lyd. Uhyggelig og stemningsmættet lyssætning kreeres af Per Daumiller. Nils Grøndahl spiller gyselig violin. Der vil være stygge stumfilm i pausen mellem de 2 akter, after screaming i baren, vintage monster musik, samt gotiske drinks.

Aftenens tænderskærende og skrækkelige arrangement er kurateret af Mikkeline W. Gudmand-Høyer, som også læser op.
Støttet af Statens Kunstfond.
Billetter: 100 kroner (inkl. billetgebyr) - Late Raven Tickets i døren: 120 kroner

Earlier Event: October 12
LitCafé: J Kristine Fall m.fl.
Later Event: November 16
Ny finsk poesi