Back to All Events

Foredrag om forfatteren Victor Serge

Kom og hør Thorvald Berthelsen fortælle om den venstrerevolutionære forfatter Victor Serge!

Sidste år oversatte og udgav Thorvald Berthelsen den venstrerevolutionære Victor Serges digte i samlingen Så gløderne ulmer i ørkenen på Det Poetiske Bureaus Forlag. I øjeblikket oversætter han Serges noveller til samme forlag.
Victor Serge deltog i opstande og revolutioner i Belgien, Frankrig, Rusland, Tyskland og Spanien fra lige før 1. Verdenskrig til 2. Verdenskrig. Stalin deporterede ham til Orenburg i Sovjetunionen i 30'erne. Men hans styre blev efter pres fra venstrefløjen i Europa tvunget til at lade ham rejse ud af Sovjetunionen i 1936. Her påbegyndte han sit forfatterskab med digtsamlingen "Resistance" og skrev frem til sin død i 1947 i Mexico 6 romaner, noveller og et utal af analyser og artikler om klassekampen og socialismens vilkår og udsigter. Thorvald fortæller om ham som forfatter og revolutionær i Mellemkrigstidens revolutionære epoke.

Thorvald Berthelsen skriver digte og faglitteratur om bl.a. historie, litteratur, uddannelsespolitik og EDB. Han har blandt andet skrevet om Pariserkommunen, Wallraff, Voksenuddannelse, Victor Serge og senest Sophus Claussen og forfatningsstriden under Estrup. Han har udgivet fem digtsamlinger senest Mørkeleg. Hans digte er udkommet i Danmark, Sverige, England, USA,  Bosnien og Serbien. Han var også den første formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters lokale forfatterforening, StORDstrømmen, og blev i 2014 som den hidtil eneste udnævnt til Årets kulturelle ildsjæl af Kulturministeren på Folkemødet på Bornholm.