Psykoanalytisk salon 1: Lilian Munk Rösing og Carin Franzén

Hvad sker der, når vi lægger den nye danske litteratur på briksen og bruger psykoanalysen som læse- og fortolkningsstrategi? Kan vi overhovedet bruge psykoanalysen på den måde?
I en tredelt salonrække om psykoanalyse og ny dansk litteratur, inviteres nogle af Skandinaviens fremmeste forskere inden for litteraturvidenskab og psykoanalyse til venskabelig samtale og vild analyse.
____________________________________________________

Første salon vil bevæge sig inden for temaet Kærlighed og køn, og værket der skal læses er Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet.
De inviterede er Lilian Munk Rösing og Carin Franzén, som begge vil holde oplæg og heri udfolde hver deres læsning af værket. Til sidst vil der være en samtale med Martin Krøyer som moderator.
____________________________________________________

Entré: 50 kr. / 30 kr. for studerende

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond