ATHELAS Sinfonietta: BNT

Athelas koncertserie med små koncerter og loungestemning kalder vi BNT, hvilket er en forkortelse for "Brand New Tuesdays", men når vi afholder vores næste Brand New Tuesday koncert, sker det på en lørdag.

Dørene åbnes kl. 15.00, og efter koncerten er der hængen-ud i en times tid for publikum, komponister og musikerne.

Koncerten er en slags forårskoncert med det grønne i centrum, men da det nu foregår i LiteraturHaus vil der også være poetiske indslag på koncerten - digte med en vis relation til foråret vil sætte musikken i relief.

Værkerne er et forsøg på at indkredse ideen om foråret og forårets karakteristika: Lyset, varmen, kulden (så snart solen forsvinder), fuglesangen og det grønne i toner.

Komponisterne er en bred vifte i forskellige aldre (fra 31-64 år), der ikke nødvendigvis har tænkt på foråret da de skrev, men nu sættes værkerne for 1, 2 og 3 instrumenter ind i denne ramme og skaber forhåbentlig en ny mening og sammenhæng.

Program:
Mogens Christensen: Forårstrio
Morten Olsen: Freeze
Filip de Melo: Green
Peter Bruun: Mojacar la Vieja
Wayne Siegel: Jackdaw

Medvirkende:
Hélène Navasse: Fløjte
Anna Klett: Klarinet
Andras Olsen: Basun
Kristoffer Nyholm Hyldig: Klaver
Jesper Lützhøft: Guitar
Tobias van der Pals: Cello

Entré: 50 kroner