Back to All Events

Jazz Festival: Wild at Heart: Excelsior + Frk. Jacobsen

Efter at have skabt sig et navn i den danske musikalske undergrund tog Anja T. Lahrmann orlov fra den aktive musik for at hellige sig elektronisk komposition gennem computerskabt musik. I løbet af sommeren 2016 udmøntede hendes efterforskning sig i de spæde skridt mod at udkomme under hendes nyslåede solo-alias, Excelsior.

Som Excelsior trækker Lahrmann inspiration fra musikalske fyrtårne som Broadcast og deres afdøde forsangerinde Trish Keenan samt nyere kunstnere som amerikanske Julia Holter. Den avantgardistiske elektroniske musik fra folk som Mort Garson og Morton Subotnick er også at finde på Anja Lahrmanns kildeliste.

Anja Lahrmann interesserer sig som Excelsior for klangflader og stillestående spændinger på både det ubegribelige og det fysiske plan.

 

---

Frk. Jacobsen inviterer indenfor i et poetisk, åbent og højst fantasifuldt univers.
Musikken bevæger sig gennem korte haiku-lignende accapellastykker, dadaistisk impro, sfæriske lydlandskaber og perkussive mønstre med inspiration fra nordafrikansk pop og javanesisk jaipong musik.
Frk. Jacobsen består af Anja Jacobsen (sang, percussion), Lil Lacy (keyboard, sang) og Lars Bech Pilgaard (guitar).
Anja Jacobsen er komponist, sanger og trommeslager. Hun er komponist i Frk. Jacobsen, leder af Valby Vokalgruppe og trommeslager/medkomponist i Selvhenter. Hun er medstifter af kunstnerkollektivet “Eget Værelse” og aktiv i mange forskellige musikalske samarbejder, senest “Drums” - en komposition skabt af de fire trommeslagere/komponister Michaela Antalová (SK), Øyvind Skarbø (NO), Chris Corsano (US) og Anja Jacobsen.

Foto: Peter Tümmers

Foto: Peter Tümmers

 

Entré (for begge koncerter): 100,-

Køb billet: http://burl.nu/4rxetr