Back to All Events

Litteraturkort: Litterær druktursbar

Drik en øl, inden du begiver dig ud på din helt egen litterære torsdagsdruktur – med kortet i hånden og med Tom Kristensen og andre litterære drukkenbolte i ånden. Forfatter Lars Frost udfolder anekdoter og tanker om litteraturens forhold til alkohol.

Filosof Jon Auring Grimm og litterat Elisabeth Skou Pedersen introducerer til de litterære kort. Arrangeret af Københavns Hovedbibliotek, LiteraturHaus og Golden Days Festival.

Entré: Gratis

OM PROJEKTET LITTERATURKORT
Lad byen åbne bøgerne og lad bøgerne vise vej i byen. Snart kan du tage på byvandring i litteraturens København, når Hovedbiblioteket lancerer tre litterære københavnerkort. Oplev København, som den er skildret i børnehøjde i litteraturen, tag med på de mest legendariske litterære drukture i hovedstaden og følg i hælene på Søren Kierkegaard, hvis københavner-flaneren er veldokumenteret af både ham selv og andre. Hvert kort er udstyret med stedsangivelser og citater som du kan læse on location og med originale tekster af Naja Marie Aidt, Lars Frost og Kierkegaard-kenderen Peter Tudvad. Kortene kan afhentes gratis på biblioteker i hovedstadsområdet fra den 14. september, og får du lyst til at dykke længere ned i københavnerlitteraturen, kan din lokale bibliotekar også være behjælpelig.