fbpx

Vil du være med?

Vil du være en del af et unikt litterært fællesskab på Nørrebros mest poetiske gade?

Vi er på udkig efter nye litteraturentusiaster, der vil hjælpe os med den daglige drift af LiteraturHaus. Som frivillig bliver du en del af en dirrende græsrodsbevægelse inden for litteraturens og kunstens verden. Du kommer med i et stærkt fællesskab, hvor der er plads til at prøve dine egne litteraturprojekter af. Du går altid hjem fra sin vagt med kroppen fuld af inspiration og gode vibrationer.

Vi har brug for hjælp til følgende opgaver:

  • Assistance til fundraising-aktiviteter
  • Udformning af månedlige nyhedsbreve til husets medlemmer
  • Udvikling af blog og podcast
  • Synlighedskampagner online og IRL, herunder sociale medier (primært Facebook og Instagram).
  • Planlægning og afvikling af oplæsninger, festivaler, workshops m.m.

Derudover har du som frivillig regelmæssige vagter i baren i forbindelse med vores mange litterære arrangementer. Udover at tjene penge hjem til huset giver barvagterne også mulighed for at komme helt tæt på nogle af de bedste forfattere fra ind- og udland samt masser af gode stunder sammen med de andre frivillige 😊

Vi har også en månedlig, fælles arbejds- og koordineringsdag den første søndag i hver måned. Her introduceres nye frivillige til vores gruppe, vi diskuterer fremtidige projekter, planlægger næste måneds opgaver, spiser og hygger sammen.

Send en kort ansøgning til frivillig@literaturhaus.dk. Inkludér gerne, hvor meget tid, du kan lægge i arbejdet, særligt ønskede opgaver, tidligere erfaring og lidt om dig selv 😊

Du vil herefter blive inviteret til et infomøde, hvor du kan møde husets øvrige frivillige og få en fornemmelse af livet som frivillig på LiteraturHaus.