Velkommen til bogreception d.16.9 kl.16 hvor der fejres to udgivelser. Bogen “Mit liv er fuldendt” af Jesper Lützhøft, der er hans tolvte bog og hans tiende digtsamling. Bogen udkommer på Det Poetiske Bureaus Forlag. CD’en og bogen med titlen Spejlinger. På CD´en spiller Kristine Thorup værker af Carl Nielsen og nyskrevne værker af Mogens Christensen.
Bogen består af fotos af Anne Marie Carl-Nielsens værker og indeholder atten tekster af Jesper Lützhøft, der bl.a. illuderer samtaler mellem Anne Marie og Carl Nielsen. Sidste år gennemførtes en række koncerter og oplæsninger med materialet, der nu langt om længe udgives i fysisk form.
Vi byder på musik, oplæsning og forklaring. Kom og hør nærmere og få en spændende snak og køb gerne en bog og/eller en CD.


