ACROSS festival d.12.9 og 13.9
ACROSS Festival – en klassisk musikfestival for alle nysgerrige lyttere – hvad enten du er ny til klassisk musik eller har elsket den i årevis.
Hvad har Beethoven, Nancy Dalberg og Debussy til fælles? – på et tidspunkt var der nogen, der mente, at deres musik ikke var det værd. Heldigvis tog de fejl! Til vores åbningskoncert ser vi nærmere på musik, der engang blev afvist, overset eller simpelthen ikke fik den opmærksomhed, den fortjente.
Kom og hør nærmere på anden dagen d13.9 kl.14 og kl.17
Kl.14 første koncert “A CROSS over”
Klassisk musik trænger til at løsne slipset en sjælden gang, så vi har inviteret en jazztrio. De skyder koncerten i gang, og bagefter tager vi den energi med ind i den klassiske verden med musik, der lyder, som om den hører til på en café, et teater eller i en film. Et vaskeægte crossover.
Kl.17 anden koncert “Across across across…”
Til den sidste koncert ud af fire fordelt over to dage, bliver alt fra barok til romantik samlet i én stor smeltedigel. Vi lover et par absolutte ørehængere at sende jer hjem med. Kom og fejre festivalens sidste koncert, som en afslutning på to intense og spændende musikalske dage.
Koncerterne kan opleves enkeltvis eller i helhed. Billetter købes til hver koncert eller samlet – se link. Der er fire koncerter fordelt over to dage d.12.9 og 13.9.


