Koncert – Fjernsyn

Protræt billeder af bandmedlemmer fra "Fjernsyn"

Intimkoncert med bandet Fjernsyn

Den danske elektrobeat-gruppe Fjernsyn vender tilbage til livescenen – og gør det på det sted, hvor det hele begyndte.
For præcis ti år siden, i efteråret 2016, gav bandet sin allerførste koncert på LiteraturHaus på Nørrebro. Nu vender Fjernsyn tilbage i de samme rammer med en intimkoncert og et bredt udvalg af numre fra EP-trilogien Rød, Grøn, Blå og LP’erne S/H og Gul. På sætlisten er også en håndfuld sange, som aldrig tidligere har været spillet live.

Fjernsyn består af HH Præstbro (keyboards), Per Toftager (bas), Bo Feierskov (guitar) og bandets nye trommeslager Tommy Nissen, der bl.a. har spillet med Sorten Muld. Koncerten markerer samtidig begyndelsen på et nyt kapitel for Fjernsyn. I det kommende år er planen både at udgive nyt materiale og tage på turné rundt i landet – og aftenen på LiteraturHaus bliver startskuddet.

Fjernsyn dyrker minimalisme og simple hooks med rødder i europæisk synthesizerpop. Inspirationen kommer ikke kun fra navne som Kraftwerk, Laid Back og Massive Attack, men fra mange forskellige referencer og musikperioder. Melodisk er den traditionelle skabelon begravet til fordel for repetitive forløb med en tilstræbt monotoni. Sangene skabes i form af musikalske kædebreve, hvor de involverede har frie hænder til at skrive om og sende tingene i en ny retning, indtil der findes en konsensus om kompositionernes endelige form.

Teksterne tager afsæt i både banale dagligdags observationer og filosofiske betragtninger om verdens tilstand. Fraværet af kærlighedssange bunder i, at Fjernsyn finder det mere interessant at udforske et mindre klichéfyldt tekstunivers. Så i stedet for kærlighed handler teksterne om alt fra politik, forbrug og klima til boligindretning, biler og porno. Som liveband bryder kvartetten ud af studieindspilningernes rammer, og leverer deres elektrobeat i et levende og improviserende udtryk, med visuals fra Fjernsyns efterhånden store videokatalog.

Entré – udsolgt og venteliste er oprettet. Tryk på fanen billetter ude i højre side for at se mere herom.

Andre arrangementer

Koncert – Fjernsyn

Intimkoncert med bandet Fjernsyn Den danske elektrobeat-gruppe Fjernsyn vender tilbage til livescenen – og gør det på det sted, hvor det hele begyndte. For præcis ti år siden, i efteråret […]
Dato: 15. november 2026Klokken: 19:00Lokale: Caféen (underetage)Adgang: kr. 150Kategori: Koncert

Biletter: Køb/tilmeld

Ved arrangementer med billetsalg kan billetter normalt købes i døren.