Litterær vandring fra Skagen – Lasse Bendt

Portræt

Digter går Danmarks Camino – mere end 800 kilometer med poesien i rygsækken

Den 1. september begynder digteren Lasse Bendt en mere end 800 kilometer lang solovandring fra Grenen i Skagen til København.

Undervejs holder han gratis oplæsninger på biblioteker, boghandlere, caféer og kultursteder.

Publikum inviteres til en samtale imellem Lasse Bendt og LiteraturHaus` leder Paul Opstrup, om hvorvidt digtene er blevet tempererede af at vandre helt fra Skagen til Møllegade 7, inden de skal læses højt.

Herefter 20–25 minutters oplæsning af Lasse Bendt, med tekster fra digtsamlingen Mindet om i dag, den kommende digtsamling DSB og ny notepoesi skrevet undervejs på rejsen.

Projektet har titlen Danmarks Camino – Den Vandrende Digter og er et litterært kunstprojekt, hvor vandringen er lige så vigtig som oplæsningerne. Ambitionen er at bringe poesien ud til mennesker i hele landet.

Første oplæsning finder sted 1. Sep. i Skagen, og et af de første officielle stop bliver d. 14 sep. til Poesidage i Frederikshavn. Rejsen fortsætter igennem landet og besøger blandt andet: ‘Din boghandel’ i Aalborg, ‘Løves bog og vincafé’ i Århus, ‘Byens forlag og bogcafé’ i Vejle, ‘Kurts kaffebar’ i Fredericia, ‘Kjærs bøger’ i Odense og afsluttes d. 9 oktober på literaturhaus i København til kulturnat.

Entré – fri entré uden tilmelding og kulturpas behøves ikke, for at deltage.

Andre arrangementer

Litterær vandring fra Skagen – Lasse Bendt

Digter går Danmarks Camino – mere end 800 kilometer med poesien i rygsækken Den 1. september begynder digteren Lasse Bendt en mere end 800 kilometer lang solovandring fra Grenen i […]
Dato: 9. oktober 2026Klokken: 19:00Lokale: Caféen (underetage)Adgang: GratisKategori: Oplæsning, Samtale

Ved arrangementer med billetsalg kan billetter normalt købes i døren.