Samtalesalon – forgængelighed og fortællinger

Samtalesalon om forgængelighed og en måde at undersøge den tid, vi lever i. Fire tirsdage i efteråret 2026, fire lokationer i byen og fire tematiske snit.

Forgængelighed peger helt centralt på tidens gang. At tiden går, er en fundamental menneskelig erfaring, der kan mærkes i form af aldring, rynker og kroppens værken. Forgængeligheden kan søges sinket, og hele industrier lever af at give illusionen om evig ungdom næring. Forgængelig heden er dog ikke kun et vilkår for menneskelige aktører, den gør sig også gældende i relation til ting og steder, der forfalder og påvirkes af tidens gang. Samtidig indfanger forgængelighed en tone i en tid med krig og klimakrise, der synes at vise selve vores verdensorden som skrøbelig. Vi lever med andre ord i en verden, der ikke blot er i forandring, men for mange opleves som under afvikling.

Ved at tematisere forgængelighed lægger vi op til fire åbne undersøgelser af FORTÆLLINGER, TING, STEDER og TID. De fire undersøgelser vil tage form som samtaler med nøje udvalgte eksperter, forskere og praktikere, der vil gøre os klogere på forgængelighedens mange former.

Første samtalesalon foregår i LiteraturHaus med åben undersøgelse af FORTÆLLINGER, og vil tage form som samtaler med nøje udvalgte eksperter, forskere og praktikere, der vil gøre os klogere på forgængelighedens mange former.

Denne eftermiddags nøje udvalgte eksperter er Birgitte Possing (forfatter, historiker og professor emerita i Komparative Kulturstudier), Johannes Baun (generalsekretær i Bibelselskabet, tidl. redaktør på Weekendavisen Litteratur), Pia Quist (KU, professor, leder af Grundforskningscentret TRANSITION – Center for Changing Urban and Rural Lives) og Patricia Bbaale Bandak (filmskaber, dokumentarist bag fx Death of a Saint, Bad Bitch).

Arrangeret af Mikkel Bille, Ida Hartmann og Andreas Bandak i et samarbejde mellem ToRS – Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, TiCToC – Times in Crisis, Times of Crisis, og SAXOInstitutet og som del af vores spritnye tilvalgsfagpakke i Komparativ Kulturanalyse i Praksis.

Arrangementerne er en del af vores undervisningsforløb og åbne for alle med interesse.

Entré – der er fri entré, dog kræver det tilmelding via linket i højre side af denne side under billetter.

Andre arrangementer

Samtalesalon – forgængelighed og fortællinger

Samtalesalon om forgængelighed og en måde at undersøge den tid, vi lever i. Fire tirsdage i efteråret 2026, fire lokationer i byen og fire tematiske snit. Forgængelighed peger helt centralt […]

Ved arrangementer med billetsalg kan billetter normalt købes i døren.