Foto kredit: Nanke Nicolaisen.
Mød den internationalt anerkendte forfatter Judith Schalansky, når hun gæster LiteraturHaus og taler med Philipp Ostrowicz om VERZEICHNIS EINIGER VERLUSTE/KATALOG OVER VISSE TAB.
En roman, der med tolv fortællinger puster liv i de glemte, fortabte og fortrængte historier. Her møder vi figurer fra samfundets margen, der kæmper mod tidens forgængelighed. Heriblandt også forfatteren selv, der i sin egen barndoms tomrum er på sporet af et historieløst DDR.
Med nøje sproglig præcision undersøger Judith Schalansky, hvad der går tabt, bevares og hvad der lever videre i fortællinger. Hendes forfatterskab er oversat til adskillige sprog, heriblandt Atlas over afsidesliggende øer og romanen Giraffens hals, der har vundet international anseelse, samt Katalog over visse tab, som var nomineret til Den internationale Bookerpris. I juni i år udkom Katalog over visse tab i Jacob Jonias oversættelse hos forlaget Palomar.
Judith taler med Philipp Ostrowicz om litteratur som bevarelsens kunst, om fascinationen af det tabte og om spørgsmålet, hvordan fortællinger opstår.
I sit værk retter Judith Schalansky gentagne gange blikket mod steder, genstande og livsverdener, som er i fare for at gå tabt i den kollektive erindring. Særdeles imponerende kommer dette til udtryk i Katalog over visse tab. Med afsæt i tabte kunstværker, uddøde dyrearter, sunkne øer og forsvindende bygninger fortæller Schalansky om historiens tomrum og om det, der trods al forgængelighed forbliver: erindringer, fortællinger og billeder. Bogen har modtaget adskillige priser.
KATALOG OVER VISSE TAB er oversat af Jacob Jonia og udgivet hos forlaget Palomar.
Arrangementet foregår på tysk med danske sammenfatninger.
Dørene åbner kl.18.15.
Det er gratis at deltage, dog kræver det tilmelding og reservation af billetter via linket i højre side af denne side under billetter.


