fbpx

Trioen Solborg/Banke/Heebøll arbejder altid med fokus på, hvordan materialet gennem nærværende, synergisk og dynamisk samspil, kan forløses på stærkest mulige måde – uanset genre. Over tid har de udviklet en særegen gensidig forståelse og – med nogen lytteres ord – telepatisk spillestil. Som om alle i gruppen trækker vejret gennem samme lunger og skaber transparent, elastisk musik. Her lyttes og tales med omhu, respekt og nysgerrighed.

Tid: 5. juli klokken 21.00
Biletter: 75,-/50,- – Køb billetter her
.

Nu er de aktuelle med albummet Angels, som de vil spille fra på LiteraturHaus.

I en intens og dynamisk trevejs-samtale bidrager alle med ligeværdige stemmer – og på dette album kan man i særdeleshed høre Heebølls energiske og ultra melodiske svar på Solborg og Bankes legende fletværk omkring materialet.

Udover Albert Aylers elegiske “Angels” kan man bl.a. opleve Nick Drakes “Harvest Breed” udsat for basklarinet, en hårdtslående version af Monks “Misterioso” og “Crepuscule With Nellie” – blandet med nye værker som “Rigors Remain” og “Early Morning Bells” af Solborg og “Den 7. Dag” af Banke.