fbpx

Søndag 23. august klokken 13.00-15.30

Er du nysgerrig på arbejdsprocesserne i digterens værksted, hvor tekster bliver til? Så er du inviteret indenfor i Poesiens Hus.
Denne gang er det de to digtere Signe Gjessing og Molly Balsby der læser op af nye, endnu ufærdige tekster, afprøver og diskuterer dem med os i publikum og hinanden. Vi får dermed et eksklusivt indblik i deres personlige skrive- og læsepraksis.Du opfordres til at medbringe din egen notesbog og pen, da digterne også medbringer en lille skriveøvelse.
Velkommen i huset! Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

–Om forfatterne:
Signe Gjessings forfatterskab udvikler sig med en naturgiven lydhørhed over for de konsekvenser, en poetisk handling medfører: en udlængsel i debutdigtsamlingen Ud i det u-løse fører åbninger af rum med sig i forfatterskabets næste to bøger, og en nysgerrighed over for rummets grænser bliver til en dekonstruktion af billedets stoflighed, som åbner op for et refleksionspræget rum- og lydløst sted i den nyligt udgivne Tractatus Philosophico-Poeticus. Det er ikke muligt for Signe Gjessing at vende om: Out of the blue / and into the black / They give you this / though you’ve paid for that.
Molly Balsby er uddannet fra Forfatterskolen 2011-2013 og udgav i 2018 digtsamlingen Ponyprivilegiet, som hun modtog Munch- Christensens debutantpris for i 2019. Underviser i kreativ skrivning på en række gymnasier og højskoler.
Entré: 50 kr klik HER/ Gratis for medlemmer af Poesiens Hus og Literaturhaus