fbpx

Singer/songwriter Maja Brøns er en musikalsk og lyrisk begavelse, der denne Jazzfestival-aften vil synge sange fra sit debutalbum ”Imens vi venter på solen”. Med inspiration fra personligheder som Trille, Joni Mitchell og Per Højholt skriver hun sange med varme, sanselighed og udsyn til naboen og næsten.

Mandag d. 4. juli kl. 20.00
Entré: 100 kr. – Køb billetter her

Sangene fra ”Imens vi venter på solen” bevæger sig i grænselandet avant-pop, nordisk jazz og folk-pop. Maja Brøns har taget udgangspunkt i egne digte delvist skrevet under Corona-krisen og i det paradigmeskifte, som overgangen fra ung kvinde til mor er. Det er sange om at finde fodfæste i en kaotisk familie og om at finde kærligheden og holde på den; om brændende at ønske sig en baby og om ikke at behøve at stå fast i modvinden alene. Alt i et poetisk formsprog hvor særligt månen spiller en rolle i det natlige tekst-landskab.

Maja Brøns akkompagneres af:

– Karen Duelund Guastavino (saxofoner, autoharpe mm.)

– Johanna Borchert (klaver)

– Jesper Thorn (kontrabas).

“Imens vi venter på solen” er udgivet på pladeselskabet Blikflak d. 20. maj og vil være til salg på aftenen: https://orcd.co/imensviventerpaasolen