Gennem ni forelæsninger og samtaler undersøger Eksistensfilosofisk Akademi og LiteraturHaus, hvordan mennesket kom sådan i uføre med verden. Vi fortsætter undersøgelsen 5. april i fællesskab med Oliver Kauffmann under overskriften “Bergson. Livets kraft og bevidsthedens varen”
Dørene åbner kl. 18.00 Baren er åben til kl. 22.00
Billet koster mellem 20 og 40 kroner og kan købes på Billetto
For Bergson er metafysikken den intuitive indsigt i det absolutte, hvilket adskiller den fra analysen, som altid er et begrebsligt og symbolsk medieret kendskab til det relative. Videnskaben er dermed, kort sagt, ét stort eksempel på et sådant tilbud om en relativ forståelse af emner. Dette tilbud mener Bergson ikke altid er dårligt. Men når det drejer sig om bevidstheden, er det for Bergson muligt at opnå en absolut, intuitivt givet indsigt i form af det konkrete nærvær, opfattet som en varen. Og det er selve varens organiske struktur, som leder Bergson videre til en opfattelse af liv som en plastisk, fundamental, overvindende kraft.
Oliver Kaufmann skriver selv om forelæsningen:
“I forelæsningen drøfter jeg, hvorledes Bergson gennem smidige(re), bevægelige forestillinger om liv og bevidsthed ser ganske anderledes på disse fænomener end datidens videnskab i form af psykologi og finalistisk eller mekanicistisk udviklingstænkning. Jeg vil også komme ind på, at Bergson har en vis affinitet til fænomenologien – f.eks. hans påpegning af livsverdens-perspektivets forrang og kritikken af psykologiens bevidsthedsbegreb – men at han som metafysiker nærmest er helt på tværs af fænomenologien. De felter af præprædikative, kvalitative erfaringer, han bevæger sig i, ligger snarere i tråd med for eksempel den sene Merleau-Pontys kamp med at beskrive vores fundamentale naturforbundethed i ’kødet’.”
Om ‘Mennesket i uføre’:
Da det moderne subjekt træder ind på scenen, bliver naturen til kulisse for den menneskelige handling. Nu er der tæppefald. Kulisserne vakler. Materialiteten dirrer.
Det moderne maskespil afsløres for det der er: hovmod.
Netop fordi vi befinder os i en tid, hvor subjektets almægtighed så tydeligt viser sig i al sin afmægtighed, begynder vi forelæsningsrækken midt i subjektets tilsynekomst i sin moderne form. Hvorledes træder det ind på scenen og præsenterer sig? Og hvorledes er det filosofisk og litterært omdrejningspunkt og springbræt for kritik gennem det nittende og tyvende århundrede?
Vi kan ikke andet i denne tid end at spørge til, hvorledes vi er havnet i sådan uføre med verden – og hvilket bedre sted at sætte denne retssag end lige midt i vores trang til at skabe os selv og verden? I rækken vil ikke blot det moderne subjekt være centralt, men det er centralt, at det er med. For så vidt litteratur og filosofi bestræber sig på at udsige noget, er det allerede i sin bestræbelse ude over sig selv. Det er her, vi tager fat.
Tør vi nu endelig træde ind på en scene, der ikke er sat for os?
De resterende datoer:
- april: Rebecca W. Lund – Feministisk opgør med antropocentrisme
- april: Martin Hauberg-Lund – Noumenal horror og kosmisk pessimisme: H.P. Lovecraft som (litterær) naturfilosofi
- maj: Niels Albertsen – Det jordligt forbundne menneske i uføre – Bruno Latours diagnose
- maj: Jon Auring Grimm – Naturens musikalitet: Resonans og dissonans i det antropocæne
- maj: Lars Tønder – Det antropocæne: en ny tidsalder?
Støttet af Statens Kunstfond og Beckett-Fonden