fbpx

Literaturhaus tilbyder til foråret et mentorforløb, i alt hvad forfatterskab indebærer. Mentorforløbet er for forfattere, der ønsker at styrke sin forfatterprofil, ved at blive vejledt inden for netværksudvikling, selvledelse og markedsføring.

Mentorforløbet ønsker at give forfattere inspiration til, at udvikle deres forfattereskaber, både kreativt og professionelt. Det vil vi gøre ved at vejlede og guide i spørgsmålene:  Hvordan når man bedst ud? Hvordan sikrer man sig, at den litteratur, der bruges timer, dage, uger og år på at skabe, også bliver læst af andre? Hvilke forlag skal man henvende sig til – og hvordan? Og er det overhovedet muligt at leve af at skrive?

Det mener vi man kan, hvis man er klædt ordentligt på, og som forfatter kan tage kontrol over sit professionelle virke. Derfor vil forløbet rumme alt fra organisering af det daglige litterære arbejde, til legatansøgninger, forståelse og indblik i forlagsverden og bibliotekernes rolle, betydningen af SoMe, fondsansøgninger og individuel vejledning af forfatterne Trisse Gejl, Trine Andersen og Louise Dalsgaard.

Hvis mentorforløbet lyder som noget for dig, kan du ansøge, ved at skrive en halv sides motivation, et kort kunstnerisk CV (eventuelle udgivelser, tidsskriftbidrag eller andet, der relaterer sig til litteratur) og to siders tekstprøve. Du vil modtage svar på din ansøning inden for tolv dage.

Det hele skal sendes til mail louisejuhldalsgaard@gmail.com

Deadline for ansøgning: 1. februar 2022

Pris: 1150 kr.

Mentorforløbet er støttet af Statens Kunstfond og Dansk Forfatterforening. Derfor kan du som medlem af Dansk Forfatterforening, ansøge om fire fripladser. Du bedes angive i din ansøgning, om du søger om en af disse pladser, og om du ønsker at deltage, selvom du ikke skulle blive tildelt en friplads.

Program: 

Modul 1: 23/2 Intro v Louise Juhl Dalsgaard og oplæg ved Tomas Lagermand Lundme og fondsansøgninger og andre økonomiske støttemuligheder

Modul 2: 9/3 Oplæg ved Jacob Søndergaard (Forlaget Gutkind) og Christel Sunesen (Forlaget Ekbátana) om Forlagslandskabet 2022

Modul 3: 23/3: Individuel vejledning ved mentorer (Trisse Gejl, trine Andersen og Louise Juhl Dalsgaard)

Modul 4: 6/4 Oplæg ved Lotte Kirkeby Hansen om netværk og opsøgende arbejde

Modul 5: 20/4: Oplæg ved Kristian bang Foss og Forfatterarbejde og selvledelse

Modul 6: 4/5: Individuel vejledning ved mentorer (Trisse Gejl, trine Andersen og Louise Juhl Dalsgaard)