fbpx

Fredag 10. juli klokken 20.00:
Cathrine Legardh: ’En sång i en dröm’ – tribute til Monica Z

Stemningsfuld jazz & viser på svensk

Her er en unik mulighed for at høre jazzsangerinden, Cathrine Legardh, i en stemningsfuld hyldest af det svenske jazzikon Monica Zetterlund. Det sker med to fremragende musikanter; Jacob Christoffersen (piano) og Jesper Thorn (bas).
Trioen har netop indspillet albummet ’En sång i en dröm’, som udkommer samme dag på Storyville Records.
Det bliver en swingende, varm og udadvendt koncertoplevelse på klingende svensk. Repertoiret er et udpluk af Monicas mange og alsidige musikperler – nogle mere kendte end andre. Koncerten rummer således både folke- og revyviser samt jazzstandards oversat til svensk af bl.a. Beppe Wolgers og Hasse og Tage, Povel Ramel samt Olle Adolphson – foruden sange fra samarbejdet med Bill Evans. Legardh har med stor succes turneret i Skandinavien – for fulde huse på bl.a. Stadsteatret i Stockholm og Helsinki.

www.legardh.dk

Billet til koncert klokken 20.00 her