Thorkil Jacobsen overtog ledelsen af LiteraturHaus 1. november 2018. Her er en kort hilsen fra ham:
Kære venner, en lille arbejdsupdate fra mig: Fra 1. august stopper jeg som leder af LiteraturHaus.
Det er pisse hamrende vemodigt at stoppe. Jeg vil savne hele holdet herinde, smøgerne ude på trappen, at en forfatter lige dropper forbi med en røverhistorie, opturene, når gæster og kunstnere er glade, og vi er sammen om en oplevelse – bare sådan helt gammeldags, analogt sammen.
Det har været verdens sjoveste job. Jeg har ikke styr på, hvor mange koncerter, oplæsninger, forestillinger og fester jeg har været en del af i dette tossede hus. Og undervejs har jeg mødt en perlerække af helt vidunderlige mennesker!
Jeg har elsket de møder, hvor vi fik gode ideer sammen. Når vi har banket projekter op eller lagt planer for huset. Vores fyraftensøl midt i den store kirkesal. Når vi har gået og sat lyd op til aftenens koncert. Når bankafstemningen endelig er gået op og vi har fejret det med falafler. Når vi har glemt at stresse over, om alt nu gik som det skulle, men bare er stoppet op og nydt musikken og ordene fra scenen.
De første måneder var jeg helt alene herinde. Der stod stadig et par rottefælder i hjørnet af kontoret, ét toilet virkede, og der var ikke varme i kælderen. Jeg kan huske, at jeg forestillede mig, at jeg en dag ville gå ind, og her ville sidde mennesker og drikke kaffe og udvikle arrangementer og lign. Og huset ville føles levende og indbydende.
Nu sidder jeg på samme stol som dengang. På den anden side af døren er skriveskolen i fuld gang. Ovenpå går nogle musikere og sætter op. Hele dagen er aktører og gæster gået ud og ind ad døren. Her dufter af croissanter!
Det gør mig glad. Og stolt. Jeg synes, huset er kommet langt de seneste 3 et halv år.Vi har fået malet og spartlet og fixet og al den slags, men vigtigst af alt er der langsomt blevet skabt et hold herinde. Ikke et ekskluderende hold, men en åben og dynamisk gruppe, som varierer hele tiden, og som puster liv og friske ideer ind i huset.
I dag er LiteraturHaus ikke en enkeltmandsvirksomhed, men en forening med 15 frivillige, flere end 200 medlemmer, en åben café, en bestyrelse og en håndfuld partnerforeninger, som alle sammen bidrager til, at LiteraturHaus er et unikt hus i København.
Mit største ønske til den kommende leder er, at LiteraturHaus skal ledes med hjertet. Mens hele resten af byen bliver mere tjekket, kaffen bliver dyrere og dyrere, og alle er ved at gå ned med stress, bør LiteraturHaus holde skansen som en cost-benefit-analyse-fri, rummelig og skør litteratur-kirke på Nørrebro.
Og hvad så med mig? Jeg ved det ikke helt … 
At være leder af LiteraturHaus har også været et hårdt job. Det har ofte føltes, som om jeg lagde asfalten, mens jeg kørte bilen, og vi konstant var ved at crashe. Økonomien har været mere end trængt, og corona gjorde det selvfølgelig ikke lettere.
Nu har jeg lyst til at trække vejret en smule, gennemføre Harry Potter-brætspillet med mine børn og så se, hvad der dukker op af muligheder i fremtiden. Jeg vil gerne fortsætte med at formidle kultur og fortælle historier! Jeg vil også fortsat have et par projekter i huset. – Men jeg vil gerne have et par år, hvor jeg ikke står for månedlige lønudbetalinger, koordinering af rengøring og sikringer der ryger. Det må være nogle andres tur nu
Til sidst skal lyde et stor tak til alle jer, der kom og var med på turen! Jeg burde nok tagge en masse mennesker nu, men I er for mange, så jeg vil hellere give jer et kram, når vi ses næste gang.
Når jeg lukker øjnene og tænker tilbage på de seneste år, ser jeg en masse mennesker, der griner.
Tak for det!